Det sker med j\u00e6vne mellemrum, at en eller anden af de kloge – eller bare en eller anden af de kendte – sukker over, hvor dumt det er, at vi er blevet s\u00e5 afh\u00e6ngige af de der mobiltelefoner. S\u00e5 kommer der et surt opst\u00f8d eller en l\u00f8ftet pegefinger eller en ironisk kommentar om, hvordan n\u00e6rv\u00e6ret er forsvundet, hvordan f\u00e6llesskaberne er blevet \u00f8delagt, og hvordan telefonen har \u00f8delagt alting. Oftest er indl\u00e6ggene sikkert ironisk nok skrevet fra enten en telefon eller en b\u00e6rbar pc, som jo n\u00e6sten er det samme, bare med tastatur.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er egentlig ganske enig med mange af disse betragtninger, der kommer frem i den slags opst\u00f8d, men m\u00e5ske skulle vi grave lidt dybere end til den d\u00e5rlige samvittigheds motivation for at lade telefonen ligge. For d\u00e5rlig samvittighed er bare en elendig motivation. M\u00e5ske skulle vi i stedet fors\u00f8ge at overveje, hvad telefonen er udtryk for. For mon ikke det menneskesyn – og dermed det syn p\u00e5 os selv – som b\u00e5de er mobiltelefonens bagved liggende \u00e5rsag og det, der har gjort den s\u00e5 n\u00f8dvendig for os – er et mere interessant perspektiv at anl\u00e6gge p\u00e5 sagen.<\/p>\n\n\n\n
Det er vistnok ikke en del af Maslows behovspyramide, men s\u00e5 vidt jeg kan se er behovet for at v\u00e6re n\u00f8dvendig et ganske grundl\u00e6ggende menneskeligt behov – og en afg\u00f8rende drivkraft for mange af vore valg. Vi har brug for, at der er brug for os. Jo mere, der er brug for os, jo vigtigere er vi. Og i den moderne tidsalder g\u00e6lder det desv\u00e6rre ogs\u00e5 – at jo mere er vi v\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n
Det var derfor, der i Time Management \u00e5rtierne var en k\u00e6mpem\u00e6ssig prestige i at have en fyldt kalender. Det var noget, man pralede med. “Se hvor travlt jeg har” var det samme som at sige “Se, hvor vigtig og dermed v\u00e6rdifuld, jeg er”. Det aff\u00f8dte en naturlig modreaktion, fordi mennesker blev stressede af det, s\u00e5 fast food blev kontrasteret af slow food i velhavende kredse. Man begyndte at tale om Simple Living, og der blev prestige i at kunne tilrettel\u00e6gge sin egen tilv\u00e6relse. Man kunne ogs\u00e5 have h\u00e5bet, at f\u00e6llesskaber kunne opst\u00e5 som modreaktioner, men det blev ved interesse- og holdnings-f\u00e6llesskaber, som i stedet for at v\u00e6re sk\u00e6nkede er menneskeskabte og menneskevalgte. Vi er sammen, fordi vi vil – og kun s\u00e5 l\u00e6nge vi vil. N\u00e5r vi har lyst. Den slags f\u00e6llesskaber kan ikke b\u00e6re mennesker, h\u00f8jst give dem oplevelser af at v\u00e6re v\u00e6rdifulde i \u00f8jeblikket. N\u00e5r man kommer hjem, er man lige alene – og kan s\u00e5 let komme i tvivl om sin v\u00e6rdi. Ensomheden har v\u00e6ret voksende i \u00e5rtier. Det er ikke telefonernes skyld, men vores egen. Vi vil selv, og s\u00e5 m\u00e5 vi selv – og den der ikke vil bindes i et livsn\u00f8dvendigt f\u00e6llesskab, forbliver forbandet fri.<\/p>\n\n\n\n
Der hvor telefonerne kommer ind i billedet, er s\u00e5 vidt jeg kan se, at det blev den perfekte l\u00f8sning for det menneske, der gerne vil f\u00f8le sig vigtig og n\u00f8dvendig, men samtidig v\u00e6re fri for forpligtende f\u00e6llesskab. Godt hjulpet af de s\u00e5kaldt sociale mediers udbredelse, har vi skabt os en verden, hvor vi kan v\u00e6re sammen hver for sig. Hvor vi kan f\u00f8le os vigtige gennem likes og andre uforpligtende interaktioner. Hvor vi kan sige vores mening i det offentlige rum uden selv at v\u00e6re en del af det rum – og derfor uden at m\u00e6rke konsekvenserne af, hvad det g\u00f8r ved vores relationer. Vi er blevet frie i den yderste konsekvens – og n\u00e5r vi ikke kan holde det ud, giver vi de tekniske hj\u00e6lpemidler skylden. Det er ogs\u00e5 telefonernes og de sociale mediers skyld, siger vi. Men ansvaret er vort eget. Ogs\u00e5 dit og mit.<\/p>\n\n\n\n
Jeg h\u00f8rte Michael Berthelsen sige, at det der er s\u00e6rligt ved telefonen er, at den rummer det hele. Kommunikationen med dine n\u00e6rmeste, arbejdslivet, nyhederne, fritidsinteresserne, samtlige dine relationer, dit image udadtil, afslapningen og underholdningen. Det hele er blandet sammen p\u00e5 telefonen. Derfor bliver det hele ogs\u00e5 blandet sammen i dit hoved. N\u00e5r begrebet kvalitetstid (som klart m\u00e5 v\u00e6re noget et menneske har fundet p\u00e5, s\u00e5 ironisk og absurd er det) er blevet s\u00e5 popul\u00e6rt, skyldes det nok, at vi m\u00e6rker behovet for at t\u00e6nke p\u00e5 \u00e9n ting ad gangen. Vi har – uanset hvor engagererede vi er i vort arbejde – brug for at holde fri. Vi har – uanset hvor glade vi er for vores familie – brug for tid til os selv. Vi har brug for at t\u00e6nke p\u00e5 \u00e9n ting ad gangen, vi har brug for tiden til fordybelse, eftertanke, stilhed, for vi m\u00e6rker alt for tydeligt, hvordan vi er ved at drukne i b\u00e5de larm og tanker. Det \u00f8del\u00e6gger menneskers liv, at de ikke f\u00e5r lov at slappe af et sekund – uden samtidig at skulle t\u00e6nke over, hvordan andre opfatter dem. Og efterh\u00e5nden er vi alle i den situation.<\/p>\n\n\n\n
Problemet er, at vi har lagt hele vort sammensurium af en tilv\u00e6relse ind i den der telefon. N\u00e5r vi s\u00e5 ikke form\u00e5r at skille tingene ad og koncentrere os om det, vi er ved lige nu, s\u00e5 f\u00e5r telefonen igen skylden. Men ansvaret er vort eget. Og vi holder ikke op med at have problemet, bare ved at forbyde telefonen. Vi m\u00e5 se os selv i spejlet og \u00f8ve os i n\u00e6rv\u00e6ret. Fordybe os i \u00e9n ting ad gangen. For\u00e6re os selv en n\u00e6rv\u00e6rende samtale med \u00e9t andet menneske – uden forstyrrelser. Sk\u00e6nke os selv f\u00e6llesskaber, hvor intet er vigtigere end det – fordi de andre er vigtigere end os. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi kort sagt f\u00e5r tilfredsstillet vort behov for at v\u00e6re vigtige ved at blande hele sammensuriet sammen og st\u00e5 til r\u00e5dighed for hele verden hvert eneste sekund af vores tilv\u00e6relse, s\u00e5 er det n\u00e6rv\u00e6ret og koncentrationen, der betaler prisen. Det er ikke effektivt at blande arbejde og fritid sammen. Det \u00f8del\u00e6gger arbejds-koncentrationen, og det \u00f8del\u00e6gger familielivet. Og vi g\u00f8r det kun for at f\u00f8le os vigtige.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg har en id\u00e9.
Hvad nu hvis vi holdt op med at s\u00e6tte lighedstegn mellem vigtighed og v\u00e6rdi?
Hvad nu hvis vi definerede – eller lod os definere – som v\u00e6rdifulde i os selv?
Og hvad nu, hvis vi forstod, at vi er mest v\u00e6rdifulde for andre, hvis de m\u00e5 f\u00e5 hele vores opm\u00e6rksomhed. Hvis de m\u00e5 f\u00e5 100% af vores pakke i stedet for at n\u00f8jes med 20%. Hvad ville vi vinde ved det?<\/p>\n\n\n\n
Ville vi kunne l\u00e6re vores b\u00f8rn, at de fortjener hele vores opm\u00e6rksomhed og k\u00e6rlighed uden at skulle g\u00f8re sig fortjent til den?
Ville vi kunne genopdage gl\u00e6den ved f\u00e6llesskabet i den rene form – hvor vi er sammen for hinandens skyld i stedet for bare at hente, hvad vi lige har brug for og lyst til?
Ville vi kunne genopbygge sammenh\u00e6ngskraften og blive medmennesker i stedet for konkurrenter?
Og ville vi i sidste ende opdage, at livet bliver st\u00f8rre, hvis alt ikke handler om os selv?<\/p>\n\n\n\n
Det er selvf\u00f8lgelig ikke noget, jeg ved noget om. Men det er da en tanke v\u00e6rd.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Problemet er, at vi har lagt hele vort sammensurium af en tilv\u00e6relse ind i den der telefon. N\u00e5r vi s\u00e5 ikke form\u00e5r at skille tingene ad og koncentrere os om det, vi er ved lige nu, s\u00e5 f\u00e5r telefonen igen skylden. Men ansvaret er vort eget. Og vi holder ikke op med at have problemet, bare ved at forbyde telefonen. Vi m\u00e5 se os selv i spejlet og \u00f8ve os i n\u00e6rv\u00e6ret.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-365","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ord-om-alting"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=365"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":366,"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions\/366"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/kleon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}