1. Der er dage, vi får, og dage, der går,
Der er timer, der føles som år.
Der er alt det, vi blev til
og alt det, der bristed’,
og alt det, vi mærker, vi får.
I glimt er vi her
I glimt, bli’r vi mer
end bare tilfældige spor.
I glimt gik vi med
I glimt fandt vi sted
I glimt tændes lyset på jord.
2. Der er mennesker her og mennesker der,
Der er dem, der blev dagene værd.
Der er dem, der ku’ se os
og dem, der ku’ gi’ os
en nærværsforbindelse her.
I glimt er vi her …
3. Der er dem, vi forbandt med alt, hvad er sandt,
Der er dem, der så tidligt forsvandt
Der er dem, vi må favne
og dem, vi må savne
I tårer vi ser, hvad vi fandt.
I glimt er vi her …
4. Men vi lever i dag, det er nu, vi skal tag’
vore skridt på en videre vej.
Der er lys her i verden,
nu ser vi, vi er den,
Lad verden se lyset i dig!
I glimt er vi her …
Måske en alle helgens salme, men den kan læses og synges på mange måder.
Melodi: Stine Storm Søndergaard, 2024
Tekst: Kurt Kleon Jeppesen, 2021