Skabelsens morgen

Nu vandrer vi ud i en dugfrisk dag
med tøvende modige skridt.
Vi aner den tanke, der ligger bag
alt det, vi har set så tit.
Det er skabelsens morgen igen,
nu træder vi ud i den.

Nu vandrer vi ud mod det menneske,
der venter og længes og be’r.
Vor vandring skal være til tjeneste,
for det er i dag, det sker.
Det er skabelsens morgen igen,
nu rækker vi ud mod den.

Nu vandrer vi ud mod Din mulighed,
vi tør kun, fordi Du går med.
Gud fyld os med livsmod og kærlighed
Og før os fra sted til sted.
Det er skabelsens morgen igen,
nu møder vi Dig i den.

Tekst: Kurt Kleon Jeppesen, 2018
Melodi: Kurt Kleon Jeppesen, 2018

Download node + tekst her: